Nulsumsspil. Inna Bondarenko er uddannet på Ruslands eliteakademi for fremtidige diplomater. Nu vil hun uddanne Vesten i, hvordan Ruslands repræsentanter tænker og handler. For vi skal ikke opgive forsøget på at skabe fred i Ukraine, siger hun til Weekendavisen.
Russisk diplomati indefra
LONDON/BRUXELLES – I forrige uge, mens både Rusland og Vesten forberedte fejringen af 80-året for sejren over Nazityskland i Anden Verdenskrig, bebudede præsident Vladimir Putin en tre dage lang unilateral våbenhvile i Ukraine. Et budskab til verden – ikke mindst præsident Trump – om, at Rusland skam er parat til at gå på kompromis og udvise barmhjertighed.
Men alt imens tusindvis af russiske soldater trak i deres uniformer til den store militærparade på Sejrens Dag på Den Røde Plads i Moskva, fortsatte bomberne med at falde over ukrainske byer i Sumy- og Kharkiv-regionerne. Syv civile blev ifølge de ukrainske myndigheder dræbt og 31 såret alene på den første af de tre dages erklærede våbenhvile.
Del: