På lørdag er der gået tre år, siden Kongresbygningen i Washington blev stormet af en ophidset menneskemængde, men amerikanerne har stadig meget forskellige opfattelser af, hvad der skete den januardag – og hvilken rolle Donald Trump spillede.

Det gælder også landets domstole. I de seneste uger har flere delstater skullet tage stilling til, om Trump »deltog i opstand eller oprør« 6. januar 2021 og dermed skal nægtes at få adgang til politiske embeder i fremtiden. 

Sådan står der nemlig i en mere end 150 år gammel lov, der egentlig var beregnet til at holde sydstatsfolk fra magten efter afslutningen på Den Amerikanske Borgerkrig, men som måske også kan bruges til at slette Trumps navn fra stemmesedlerne til efterårets præsidentvalg. 

Det er blandt andet opfordringen om at »kæmpe som bare fanden« til demonstranterne på vej mod Kongressen, som hans modstandere mener bør diskvalificere ham.

6. januar 2021 blev USAs kongresbygning stormet af vrede Trump-støtter. Siden da har retssagerne kørt. Arkivfoto: Francis Chung, Scanpix
6. januar 2021 blev USAs kongresbygning stormet af vrede Trump-støtter. Siden da har retssagerne kørt. Arkivfoto: Francis Chung, Scanpix

I december gav højesteretten i delstaten Colorado Trumps modstandere ret, og i forrige uge nåede højesteretten i Maine samme konklusion. 

Dog er domstolene i Minnesota og Michigan kommet frem til den modsatte afgørelse; altså at Trump har en forfatningssikret ret til at stille op, og tirsdag i denne uge appellerede den republikanske favoritkandidat afgørelsen i Maine. 

I begge partier mener mange nu, at USAs højesteret bør skåne de øvrige delstater for flere retssager og træffe en afgørelse på vegne af hele landet.