Afgang. Charles Michels overraskende melding sender EU-ledere på overarbejde.
Orbán som EU-præsident?
Charles Michels meddelelse om, at han går af som præsident for Det Europæiske Råd, i daglig tale EU-præsident, nogle måneder før tid, har sat gang i et hektisk kapløb med tiden for at få valgt hans efterfølger. Michel stopper som EU-præsident for at stille op som kandidat for den liberale Reformbevægelse ved valget til Europa-Parlamentet 6.-9. juni.
Bliver han valgt, skal han træde tilbage fra sin nuværende stilling inden det nyvalgte EU-Parlaments første samling 16. juli. Det er nogle måneder før, Michel alligevel skulle være stoppet – eller have fornyet sit mandat – i november.
Normalt er valget af EU-præsident et led i et større puslespil, der også omfatter, hvem der skal være EU-kommissionsformand og formand for EU-Parlamentet – og stillingen som NATO-generalsekretær er fortsat på spil.
Men i år er situationen ekstra prekær: Lykkes det ikke EU-landenes ledere inden juli at blive enige om, hvem der skal efterfølge Michel, bliver hans post automatisk overtaget af lederen af det land, der holder EUs roterende formandskab. Og i andet halvår af 2024 er det Viktor Orbán, Ungarns kontroversielle premierminister, der i så fald vil få til opgave at mægle mellem EU-regeringernes forskellige standpunkter om for eksempel ukrainestøtte.

Af samme grund mødes Michels beslutning med kritik: »Kaptajnen forlader skibet midt under en storm. Hvis det viser, hvor optaget du er af EUs skæbne, hvor troværdig er du så som kandidat ved EP-valget?« spørger således det liberale hollandske europaparlamentsmedlem Sophie in't Veld. ony
Del:



