Satellit. I Storbritannien frygter man, at en påkørsel af tilfældige forbipasserende i Derby i weekenden er et ideologisk motiveret angreb. Det kan antænde interne spændinger over immigration og vold i landet.
Nyt potentielt terrorangreb
Storbritannien blev i weekenden ramt af endnu et potentielt terrorangreb. Lørdag aften pløjede en 36-årig mand bevidst sin bil ind i en gruppe tilfældigt forbipasserende i det centrale Derby og stak efterfølgende af fra gerningsstedet. Ingen omkom, men syv mennesker blev alvorligt såret ved angrebet og måtte behandles på hospitalet.

Chaufføren, som oprindelig er fra Indien, men som har boet i Storbritannien i en årrække, blev kort efter angrebet anholdt på mistanke om drabsforsøg og for at have forvoldt alvorlig skade ved farlig kørsel.
Angrebet fandt sted mindre end en uge efter et angreb på en synagoge i London, og begge angreb efterforskes nu i samarbejde med landets antiterrorpoliti.
Politiet i Derby understreger, at det ikke betyder, at der er tale om et terrorangreb, eftersom det endnu er uklart, hvad mandens motiv var.
Ifølge Dominic Adler, en tidligere efterforsker i Londons Metropolitan Police, er der i Derby i lighed med i mange andre engelske provinsbyer »stigende bekymring for bekymring kriminalitet, narkotika og indvandring«.
»Hvis det viser sig at være terrorrelateret, vil de officielle og uofficielle udlægninger uundgåeligt støde sammen og øge spændingerne i Derby og andre steder,« skriver Adler i en analyse på netmediet Unherd. rod
Del:



