Flere hundrede russiske soldater såret i krigen i Ukraine er blevet behandlet på hospitaler i Nordkorea ifølge en russisk avis, som dermed understreger det voksende omfang af det militære samarbejde mellem Moskva og Pyongyang. »Det bedste eksempel på det broderlige bånd er rehabiliteringen af hundredvis af sårede soldater på (nord)koreanske sanatorier og hospitaler,« siger Aleksandr Matsegora, den russiske ambassadør i Nordkorea, til avisen Rossijskaja Gazeta.

»Sidste sommer bød Nordkoreas bedste feriecenter for børn, Songdowon ved Det Japanske Hav, velkommen til børn, hvis fædre heroisk havde givet deres liv på slagmarken.«

Den russiske diplomat er ikke citeret for at give yderligere detaljer om behandlingen af de sårede soldater, men hans bemærkning føjer sig til anden evidens for stadig mere intensiv nordkoreansk bistand til den russiske krigsindsats mod Ukraine, som omfatter både våben og soldater.

Rapporten i den russiske avis kommer kun få dage efter, at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, meldte om fornyet nordkoreansk deltagelse i kampe i den russiske Kursk-region.

Flere hundrede russiske soldater såret i krigen er blevet sendt til hospitaler i Nordkorea for at blive behandlet for deres skader. Arkivfoto: Roman Pilipey, Scanpix
Flere hundrede russiske soldater såret i krigen er blevet sendt til hospitaler i Nordkorea for at blive behandlet for deres skader. Arkivfoto: Roman Pilipey, Scanpix

De nordkoreanske soldater havde ifølge tidligere rapporter været fraværende fra fronten siden midten af januar, angiveligt på grund af overraskende store tabstal.

harms

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen i indbakken. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.