Det vakte international opsigt, da El Salvadors præsident, Nayib Bukele, for to år siden indviede landets nye magnumfængsel CECOT (Centro de Confinamiento del Terrorismo) med plads til 40.000 fanger.

Menneskerettighedseksperter kaldte det en »koncentrationslejr«, men Bukele tøvede ikke med at fylde det med fanger i sin hårdhændede krig mod El Salvadors kriminelle bander. 

Snart bliver det måske også afsoningssted for amerikanske statsborgere. Bukele mødtes i sidste uge med USAs udenrigsminister, Marco Rubio, og tilbød i den forbindelse at stille sit superfængsel til rådighed, hvis amerikanerne ønsker at udlicitere dele af deres fængselsvæsen – uanset hvilken type fanger der er tale om. »Det er en ekstraordinær gestus,« sagde Marco Rubio efterfølgende. 

Donald Trump har længe haft et godt øje til Bukele, der med sin autoritære regeringsførelse og frontalopgør med organiseret kriminalitet er blevet et forbillede for højrefløjsledere i hele Latinamerika. Den amerikanske præsident lagde da heller ikke skjul på, at han er vild med ideen, om end han medgav, at forfatningen kunne komme på tværs af operationen. »Lad mig bare sige, at hvis vi har ret til at gøre det, så vil jeg gøre det på stedet,« lød det fra Trump. 

Indsatte og tidligere bandemedlemmer i megafængslet CETOT i Tecoluca, El Salvado. Fængslet har været under stærk kritik af menneskerettighedseksperter for at lige en »koncentrationslejr.« Arkivfoto: Marvin Recinos, Scanpix 
Indsatte og tidligere bandemedlemmer i megafængslet CETOT i Tecoluca, El Salvado. Fængslet har været under stærk kritik af menneskerettighedseksperter for at lige en »koncentrationslejr.« Arkivfoto: Marvin Recinos, Scanpix 

kloch

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen i indbakken. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.