LONDON – Forud for det britiske parlamentsvalg i juli kom Labour under voldsom beskydning fra egne rækker på grund af partiets holdning til konflikten mellem Israel og Hamas i Gaza. Medlemmer og aktivister var rasende over, at formand Keir Starmer nægtede at kalde Israels angreb på Gaza for et »folkedrab«. Og de var utilfredse med, at det tog ham så lang tid at udtrykke støtte for en våbenhvile i Gaza og i stedet syntes at erklære sig enig i alt, hvad den amerikanske og sågar den britiske konservative regering sagde.

Det var en position, som kostede partiet mindst fem mandater ved valget, hvor adskillige profiler tabte til uafhængige propalæstinensiske kandidater.