Satellit. Houthierne bruger Bab al-Mandab-strædet til at støtte Iran, lægge pres på Saudi-Arabien og samtidig styrke deres egen position i kampen om Yemen.
Houthiernes »Hormuz«
Yemens houthier er atter i krig i Mellemøsten. Med missiler og droner truer de skibe, som anløber saudiske havne, samtidig med at de rammer saudisk olieinfrastruktur langs Det Røde Hav.
Strategien er simpel: De vil gøre Bab al-Mandab-strædet mellem Den Arabiske Halvø og Afrika til deres egen version af Hormuzstrædet. Ligesom Iran bruger Hormuz som et pressionsmiddel mod den globale energiforsyning, udnytter houthierne Yemens placering ved Det Røde Hav til at gøre skibsfarten risikabel, dyr og politisk følsom.

Bevægelsen siger, at den handler til støtte for Iran og palæstinenserne, men målene handler også om bevægelsens egen magt i Yemen. Houthierne vil befæste deres kontrol over det nordlige Yemen, tvinge Saudi-Arabien til at acceptere dem som en permanent militær og politisk magt og opnå bedre vilkår i en fremtidig fredsaftale, som de håber kan sikre dem økonomiske indrømmelser.
Den fornyede krigsdeltagelse handler derfor ikke kun om Iran. Saudi-Arabien var i krig med houthierne i 2015-22, hvor 400.000 blev dræbt, og den grundlæggende konflikt mellem parterne blev aldrig løst. Nu forsøger de derfor at presse Riyadh. Wasa



