VI laver ingen aftale, før det iranske regime »overgiver sig betingelsesløst«. Sådan sagde den amerikanske præsident, Donald Trump, sidste fredag efter seks dages krig. Siden er hans budskaber mildest talt fløjet i hver sin retning; både hvad angår krigens egentlige formål, og hvor lang tid den vil vare. I sidste uge nævnte han, at krigen kunne tage adskillige uger, i denne, at krigen næsten er forbi. Irans nye leder, Mojtaba Khamenei, lader ellers til at have andre planer end at overgive sig. Imens er en femtedel af klodens oliereserver klemt inde i Den Persiske Bugt, iranerne er begyndt at minere Hormuzstrædet, og over hele verden mærker man hastigt følgerne. Hvis Trump afslutter krigen nu, får han svært ved at overbevise nogen som helst om, at USA har vundet en storslået sejr.

ER det tvivlsomt, om den amerikanske præsident overhovedet overvejede, at Iran kunne svare igen med at bombe de arabiske golfstater og true Hormuzstrædet, er det lige så indlysende, at Trump har været elendig til at forklare sin egen sag. Han har som sædvanligt ikke gjort nogen indsats for at retfærdiggøre krigen over for Kongressen, inden han indledte bombardementerne, og hans forsøg på at begrunde denne skelsættende aktion over for sin befolkning har kun skabt yderligere forvirring. Vi må alle se til fra sidelinjen, mens USA regeres af en præsident, der regeres af sine mavefornemmelser.