Tidshorisonter. USA og Israel kæmper en kort krig. Iran kæmper en lang.
Kort krig, kort hukommelse
Det gentager sig med forstemmende vedholdenhed i krigshistorien, at en leder begynder en kort krig, som ender med at blive så lang, at dens omkostninger i menneskeliv og penge slet ikke står mål med årsagerne til krigen.
I Berlin i 1914 lovede soldaterne deres koner, at de ville være hjemme til jul. Men Første Verdenskrig sluttede først fire år senere i hungersnød og en revolution, som sendte den tyske kejser Wilhelm 2. i eksil i Holland. I sit eksil kunne kejseren så reflektere over, om han kunne have opnået storhed for sig selv og sit land uden at udfordre de andre europæiske stormagter i krig.
Del:



