Doomscrolling. Flere og flere europæiske lande vil give børn barndommen tilbage ved at forbyde dem at benytte sociale medier. Senest Storbritannien. Men kan man overhovedet det? Erfaringerne skræmmer.
Forbudt for børn
LONDON – Den britiske premierminister, Keir Starmer, annoncerede i denne uge et omfattende forbud mod sociale medier for børn under 16 år. Fra næste forår vil de unge ikke længere have adgang til platforme såsom Snapchat, TikTok, YouTube, Instagram, Facebook og X.

Der vil også blive indført begrænsninger på funktioner som livestreaming og kommunikation mellem børn og fremmede på en bred vifte af onlinetjenester, inklusive computerspil. Og funktioner som AI-kæreste-chatbots – altså digitale kærester eller seksualpartnere – skal deaktiveres for alle under 18 år.



