Som legesyge sommerfugle

For Lauritz Kahl slår ét eneste vækkeur ikke til. Det tager knap syv minutter at gå fra hans hoveddør til Roskilde Katedralskole, fire-fem i løb, men alligevel er han altid for sent på den. 18-årige Lauritz, der har mørke øjne og fregner, et stort, sortpjusket hår og et lidt vagtsomt, men nysgerrigt blik, springer om få dage ud som student sammen med knap 40.000 andre rundtomkring i Danmark, 421 af dem fra Roskilde Katedralskole, og han kan altså takke en særlig app for, at han ikke kom op i fuldt pensum på grund af fravær. Den udsender en særligt uudholdelig lyd hver morgen klokken 7.00 – »ikke som min egen iPhones søvndyssende alarmer, mere som en brandalarm,« siger han – og larmen stopper først, når man har løst fem-seks ret komplicerede regnestykker. »Og så er jeg for det meste vågen, jeg kan ikke udregne kvadratrødder og sådan noget, mens jeg sover,« siger Lauritz og roder i sit i forvejen rodede hår, »ikke endnu i hvert fald.«

Jeg har i fem uger fulgt en gruppe kommende studenter fra Roskilde Katedralskole. Vi sidder i studievejledningens mødelokaler, rundboldsæsonen er skudt i gang på boldbanerne udenfor. På cykelstativerne sidder fem piger i nærmest ens uniformer; bredbenede jeans, ensfarvede T-shirts med mere eller mindre kig til maven, hvide sneakers (og et par beige Birkenstock-sandaler), håret er langt og løst, neglene er lakerede, og deres øjenbryn er markante, men kontrollerede. Det vrimler med gymnasieelever på gangene, »konfettikanonerne er i mit skab«, er der én, der råber. I de seneste uger har 3. g'erne på skift optrådt med et nedtællingsshow – quizzer, besøg fra realitystjerner, parodier på Frank & Casper, Gulddreng og studievejlederne, der er bekymrede for elevernes fravær – og i dag er altså næstsidste omgang. De spiller »Drukner i os« med Annika fra kantinens anlæg: »Husker du det hel'/ Fuck, hva' der skete; jeg' så sensitiv, åh-åh,« synger hun.