I sidste uge stemte et flertal i det britiske underhus for et lovforslag, som skal give voksne døende med mindre end seks måneder tilbage at leve i ret til at bede en læge om hjælp til at begå selvmord. To læger og en højesteretsdommer skal dog godkende ansøgningen.

Mens premierminister Keir Starmer stemte for lovforslaget, stemte de to ministre, der vil skulle føre den ud i livet, hvis den overlever de næste stadier i lovgivningsprocessen, imod; nemlig sundhedsminister Wes Streeting og justitsminister Shabana Mahmood.

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Hver dag udvælger vi og præsenterer dén historie, De ikke må gå glip af. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Parlamentarikerne har i de kommende måneder mulighed for at fremsætte og stemme om ændringsforslag, og i sidste ende kan et flertal stadig vælge at afvise det modificerede lovforslag. En del af de 330, der stemte for lovforslaget, har da også sagt, at de kun vil stemme for det ved den endelige afstemning, hvis lovforslaget bliver ændret på visse punkter. De ønsker blandt andet bedre sikkerhedsforanstaltninger imod pres fra omgivelserne til at vælge selvmord.

Labours Kim Leadbeater, som har fremsat lovforslaget, sagde efter afstemningen, at en sådan lov vil »give samfundet en meget bedre tilgang til afslutningen på livet«. Den konservative parlamentariker Danny Kruger argumenterede omvendt for, at det i praksis bliver en »statslig selvmordstjeneste«. rod

Kampagneaktivister for »Dignity in Dying« foran det britiske parlament i dagene op til afstemningen. Foto: Neil Hall, Scanpix
Kampagneaktivister for »Dignity in Dying« foran det britiske parlament i dagene op til afstemningen. Foto: Neil Hall, Scanpix Neil Hall/EPA/Ritzau Scanpix