Handelskrig. Trump lover amerikanerne en ny guldalder. Men det er USA, der har størst risiko for at ende i recession, mener økonomer.
Alle taber i Trumps toldbingo

Ifølge fremtrædende økonomer er en global recession nærmest uundgåelig, hvis Trumps toldpakke implementeres fuldt og helt. Det afhænger dog også af modpartens reaktion. EU overvejer nu, om man skal sætte hårdt mod hårdt eller forsøge at forhandle sig til lempelser. Foto: Koji Ito, Scanpix
Det var vintage Trump, den amerikanske præsident i sit allerbedste element. Stående foran en Stars and Stripes-pyntet kolonnade i Det Hvide Hus' Rosenhave indbød Donald Trump onsdag sine gæster til, hvad han kaldte »befrielsesdagen«.
»Den 2. april 2025 vil for altid blive husket som den dag, den amerikanske industri blev genfødt. Den dag, vi begyndte at gøre Amerika rigt igen,« lød det fra podiet, mens de indbudte gæster såsom byggearbejdere med beskyttelseshjelme og orange veste jublede.
Del: