Amerika er ude

NU sker det. Hidtil har det mest været ord. Faretruende erklæringer og udladninger. Trumpismen er gået hårdt ud over konkrete mennesker – deporterede indvandrere, fyrede statsansatte, bombede ukrainere – men for de fleste, herunder de fleste amerikanere, har Trump mest været en retorisk orkan. Det ændrer sig nu. Onsdag rejste Trump ikke bare en toldmur omkring USA. Fra murens skydeskår angriber han verdensøkonomiens blodsystem: frihandel, anført af USA, amerikanske institutioner og principper og internationale aftaler, drevet frem af amerikanske præsidenter og en stærk dollar, den globale reservevaluta.

RAMMER Trump en pæl gennem verdensøkonomien, gør han det konsekvent: told på ti procent som minimum på alle lande. 20 procent på EU, 24 på Japan, 32 på Taiwan. Højere på Kina og endnu højere på lande, hvis billige produkter er populære i USA: Vietnam, Bangladesh, Cambodja; lande, der har løftet sig ud af dyb fattigdom, fordi den fri handel netop har placeret produktionen hos de mest konkurrencedygtige. Også amerikanerne kan godt lide at købe billigt tøj nede i Walmart. Det kan man mene er problematisk for både klimaet og arbejdsforholdene i asiatiske sweatshops, men denne liberale arbejdsdeling er en næsten magisk opskrift på vækst og velstand. Trump ser den som en årelang »brutalisering« og »voldtægt« af de amerikanske arbejdere og producenter, og hans toldsatser når en højde, der minder om USA i slutningen af 1800-tallet, hvor fattigdom og elendighed var udgangspunktet for millioner af amerikanere. Nu vil han beskytte uduelige, ineffektive amerikanske producenter i en form for kommandoøkonomi. Man skulle næsten tro, han havde studeret hos kommunistiske økonomer i 1930erne.