Kommentar. Kvinder kan ikke kræve konsekvenser og anonymitet på en gang.

Vidnebeskyttelse

EN 23-ÅRIG KVINDE beskylder De Konservative for at have brudt fortroligheden i en krænkelsessag. Ifølge Berlingske, der bragte historien for nylig, havde partiet lovet, at hun trygt kunne sætte navn på en angivelig krænker. Han ville ikke få hendes navn at vide, og referatet ville slet ikke blive sendt til ham, lød forsikringen. Det løfte holdt partiet da også i første omgang, men da manden pludselig opdagede, at der fandtes en sag med hans navn på, var De Konservative tvunget til at give ham indsigt via GDPR-reglerne. Så var det slut med anonymiteten.

Men hvordan fandt manden overhovedet ud af, at kvinden havde klaget over ham? Det skete mærkeligt nok, fordi kvinden selv valgte at bryde sin anonymitet og gå til Berlingske: Først da avisen kontaktede manden for at høre hans version, blev han opmærksom på, at der fandtes en krænkelsessag mod ham.

leny
(f. 1975) er journalist og uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. Hun er forfatter til bogen Den dag jeg opdagede jeg var undertrykt, og har tidligere været ansat på blandt andet Jyllands-Posten og den nu lukkede gratisavis Nyhedsavisen. Hun skriver blandt andet om køn, globalisering på gadeplan og forliste borgerlige drømme.

Andre læser også