Kommentar. Krænkelsesskandalerne i Pigekoret viser, hvorfor undersøgelser af hændelser langt tilbage i tiden er nødvendige.
Tag selv-kor
»UNDSKYLD,« LØD DET dybtfølt fra generaldirektør i DR, Maria Rørbye Rønn, på et pressemøde onsdag aften. Kort forinden havde advokatundersøgelsen, der skulle afdække krænkelser i DR Pigekoret, afsløret den lammende virkelighed bag »pigekorhemmeligheden«: 64 tidligere sangere er blevet seksuelt krænket eller chikaneret af seks forskellige voksne, da de var i koret. Mens de var børn. Det er tal og omstændigheder, der får tidligere sager til at ligne vand.
At DR Pigekoret, billedet på de rene stemmer i hjertet af en public service-institution, gemmer på en forkvaklet kultur, er udtryk for et tillidsbrud så chokerende, at det mere end noget andet retfærdiggør undersøgelser af krænkelser, der går langt tilbage i tiden.
Del: