Kommentar. Det er vigtigt, at der ikke hersker tvivl: Jøder er en udsat, sårbar minoritet, der udsættes for racisme.
Varianter af had
JØDERNES STORE TRAGEDIE har altid været, at de ofte ikke passer ind i andres forestillinger om verden. Da kristendommen vandt frem i Europa, var de ikke en del af det nye religiøse fællesskab og måtte derfor leve afsondret eller på tålt ophold med jævnlige fordrivelser og forfølgelser som resultat. Med nationalismens fremvækst i 1800-tallet passede de igen ikke ind, for hvilket land tilhørte de egentlig, og hvor lå deres loyalitet? Kunne man både være en del af det jødiske folk og et europæisk folk på samme tid? Pogromer og folkedrab blev resultatet af det spørgsmål.
De passede heller ikke ind i hverken fascismen, der kun anså det racerene folk som suverænt, eller den tidlige marxisme, der kun så frigørelse som frihed fra kapitalisme og klassesamfundet og dermed ikke kunne se noget større revolutionært potentiale i at tildele mindretal beskyttelse inden for rammerne af det liberale demokrati. Og var de ikke også overrepræsenteret blandt kapitalisterne? Ja, hvad er en jøde overhovedet? Er det en religion, et folk, en samfundsklasse – en race?



