DET britiske demokratis formål har været at undgå revolutioner. Den franske og ikke mindst amerikanske revolution skar det ud i pap: Pøblens og pionerernes krav om frihed og retfærdighed fremsat med guillotiner og forladere – det skulle man ikke nyde noget af på de britiske øer. At det lykkedes at holde revolutionen fra døren, kan de ikke mindst takke deres demokrati og sunde fornuft for: Det britiske parlament er verdens ældste repræsentative forsamling. De store omvæltninger foregår hér, i Westminster, ikke ude på gaden: Torsdagens valg markerede det største politiske jordskred i moderne britisk historie: en demokratisk guillotinering af toryerne.

BRITISKE vælgere har totalt mistet tilliden til det parti, der har formet Storbritannien. Det skyldes ikke kun, at Brexit var en fuldtonet katastrofe. Krisen skyldes hele arven fra The Good Old Party: Den Britiske Union, Imperiets tilbageværende kerne, er i opløsning. Økonomien, der står på Margaret Thatchers reformer, fastholder og fornyer et uretfærdigt klassesamfund med rystende geografisk og social ulighed. Det samme gør skoler og universiteter, der ligesom sundhedsvæsenet er decimeret af årtiers manglende offentlige investeringer. Landets infrastruktur er solgt til privat stanglakrids, essentielle samfundsfunktioner malkes for profit. Briterne væmmes over det regerende partis ideologiske stædighed og virkelighedsfjerne inkompetence, og det har de nu vist ved valget.