Da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, besluttede sig for at opløse landets lovgivende forsamling og udskrive nyvalg, valgte han i virkeligheden samtidig at opløse ikke blot sin egen regering, men også hele sit eget regeringspartis eksistens.

Det synes i hvert fald at være blevet resultatet af første runde af valget til den franske Nationalforsamling, hvor det lykkedes præsidenten at reducere sin egen lejr til en rygende bunke slagger: det højrenationale Rassemblement National fik sit bedste valg nogensinde med 33,6 procent af stemmerne, mens Macrons valgliste Ensemble måtte nøjes med blot 20,5 procent af stemmerne.