Putins selvmål. Den russiske leder gik i krig i Ukraine for at rulle NATOs indflydelse tilbage. I næste uge vil Finland og formentlig også Sverige søge ind i den vestlige forsvarsalliance. Det strategiske europakort forandres markant – og ikke til Moskvas fordel.
Trængsel under NATOs paraply
USAs daværende præsident Trump kaldte i 2017 NATO »forældet«. Frankrigs leder, Emmanuel Macron, mente i 2019, at den vestlige forsvarsalliance var »hjernedød«. NATO havde med succes opfyldt den målsætning, alliancens første generalsekretær, Hastings Ismay, bramfrit formulerede: »At holde russerne ude, amerikanerne inde og tyskerne nede.« Forsvarsalliancen måtte søge nye udfordringer uden for det fredelige europæiske kontinent for overhovedet at kunne forsvare sin eksistensberettigelse – »out of area or out of business«, som det blev sagt.
Det ligger kun få år tilbage – og forekommer dog så længe siden. Erkendelsen af, at freden i Europa måske ikke var så sikret, som vi gerne ville tro, og at vi måske alligevel har brug for NATO til noget så elementært som at forsvare vores territorium, har bredt sig i de seneste år. Det er sket, i takt med at en detroniseret supermagts forbitrede leder, Ruslands Vladimir Putin, stadig mere beslutsomt har sat sig for at genoprette det imperiale Ruslands tabte storhed.
Del:
