Krig. Den russiske præsidents tale den 9. maj afslørede et kraftigt reduceret ambitionsniveau. Nederlaget ånder Kreml i nakken.

Putins impotens

Det blev en fesen 9. maj. Den årlige russiske festdag, hvor militærparader går gennem flere af landets byer, var af adskillige vestlige analytikere og diverse efterretningskilder blevet udset som dagen, hvor Putin i sin tale til nationen enten ville eskalere eller deeskalere landets militære engagement i Ukraine. Dagen viste sig dog ikke at byde på nogen af delene. Under Putins traditionelle tale, hvor Den Røde Hærs bedrifter i krigen mod tyskerne, hyldes, kom der ingen nye proklamationer. Der blev hverken erklæret krig eller sejr. Ikke engang det russiske luftvåbens planlagte overflyvning af Moskva i Z-formation blev det til.

I stedet fik tilhørerne en opsummering af den samme russiske propaganda, de er blevet fodret med, siden krigen begyndte at gå skidt for russerne: Vesten og Ukraine er styret af nazister, der ønsker Rusland det værste. Der er en lige linje mellem Sovjets kamp mod Det Tredje Rige og den nuværende »specialoperation«. Det bemærkelsesværdige i talen var dens udeladelser og ikke mindst dens defensive tema.

svil
(f. 1981) er journalist og kommentator. Han er uddannet i statskundskab ved Københavns Universitet. Villemoes' primære interesseområder er politik og samfund, religion, integration og kulturkampe. Han har skrevet for Weekendavisen siden 2011.

Andre læser også