Vi lever med en underlig forestilling om mennesket: at vi inderst inde er egoistiske, at der blot skal en smule kaos til, en orkan, en oversvømmelse, en brand, så er det Fluernes herre, så bryder civilisationen sammen, så hamstrer og stjæler vi, så tramper voksne mænd på små børn for at komme først ud ad døren.

Det er forkert. Årtiers sociologiske studier af katastrofer – bombninger, oversvømmelser, tornadoer, jordskælv, terror, storme – har vist netop det: Vi bliver ikke paniske og selviske, men gavmilde og samarbejdende.