Kommentar. Det er både logisk og tragisk, at det netop er franskmænd og amerikanere, der viser, hvad der sker, når forbindelsen mellem borgerne og magten bryder sammen.
Revolutionær reprise
MAN har før set franske gader brænde, smadrede butikker, flyvende brosten og pøbelens amokløb mod magten. Men når man så får øje på datoen, er det egentlig kuldegysfremkaldende:
Midt i oktober 1793 kulminerede Den Franske Revolution. Den 16. oktober klokken kvart over 12 tog bødlen den forhadte og afsatte Marie-Antoinettes afhuggede hoved og løftede det op for tilskuerne. Vive la Republique lød det fra den propfyldte Concorde-plads. Og dagen efter, den 17. oktober, stødte revolutionshæren sammen med de kongetro, katolske royalister i et vældigt slag i det vestlige Frankrig. De revolutionære vandt, og i de følgende uger forvandlede revolutionen sig til et rædselsherredømme, også kaldet La Terreur, hvor forfatningen fra 1789 blev suspenderet, og moderate kræfter blev fængslet eller halshugget.



