UNIVERSITETERNE i den vestlige verden oplever en bemærkelsesværdig demaskering i denne tid. Kulminationen oplevede vi i sidste uge, da tre amerikanske rektorer på nogle af klodens mest velrenommerede uddannelsessteder, University of Pennsylvania, MIT og Harvard, var indkaldt til en høring om antisemitisme på campus for tiden. Som vi også har set det herhjemme, har Hamas' massakre på israelere 7. oktober og den efterfølgende krig i Gaza ført til omfattende protester mod Israel blandt studerende med hyppige udfald af jødehad. De tre rektorer havde forbløffende vanskeligt ved at forklare, om studerende, der agiterede for folkemord på jøder, forbrød sig mod universiteternes regler. De lød som måbende gymnasieelever, der ikke anede, hvad de skulle svare på eksaminators spørgsmål, og derfor klamrede sig til de golde retningslinjer, deres hr-afdelinger havde udstyret dem med.

ER den famlende opførsel et tegn på den moralske korruption, som i årevis er udgået fra universiteterne, skyldes det ikke, at de har undladt at slå hårdt ned på enhver form for Hamas-apologetisk aktivisme. Et mere fornuftigt svar fra rektorerne ville have været, at universiteter er fristeder, hvor selv modbydelige synspunkter skal kunne luftes. Gik rektorerne den vej, kunne de have sagt, at den slags holdninger ikke bør imødegås med forbud og censur, men med det bedre arguments »tvangløse tvang«, som den tyske filosof Jürgen Habermas har kaldt det. På den måde oplæres den gode studerende i at tænke selv.