Erdogans hus. Efter syv år og to undersøgelser ved Ballerup Kommune stadig ikke, hvem der har godkendt byens tyrkiske moské. Men nye oplysninger peger mod den tekniske direktør.
Moskeen, som ingen har godkendt
Carsten Riis, tidligere teknisk direktør i Ballerup Kommune, var personligt involveret i beslutningsprocessen, da kommunen i strid med reglerne godkendte en omstridt tyrkisk moské i 2019. Det viser nye oplysninger fra en embedsmand samt en gennemgang af forløbet, som Weekendavisen har foretaget.
Carsten Riis, der i dag er direktør for Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, tilsidesatte vurderingen fra sine egne embedsmænd og indledte i stedet en alternativ proces, der førte til, at moskeen blev godkendt, uden at kommunalbestyrelsen fik det at vide. En godkendelse, som kommunen slet ikke havde hjemmel til at give.
Del: