Mindst ringe

SELV de mest hårdkogte strammere i asylpolitikken kan nok se hullerne i regeringens planer om et samarbejde med Rwanda. Det er jo et tegn på fallit, at et af verdens rigeste lande vil udlicitere asylbehandlingen af nogle af de mest udsatte mennesker til et af verdens fattigste lande. Modellen, som er en de facto-deportation af flygtninge og migranter, der søger asyl i Danmark, rejser relevante spørgsmål om lovlighed, gennemførlighed og ikke mindst om konsekvenserne for de mennesker, der vil ende i det rwandiske asylsystem.

DE planer, der nu forhandles med Rwanda, er afprøvet i andre former. Israel havde en aftale om deportation af immigranter til Rwanda, som Israels højesteret underkendte på grund af manglende garantier for behandlingen af de deporterede. Australiens højesteret suspenderede den australske udlicitering af asylbehandling til Papua Ny Guinea. Latinamerikanske migranter har rædsomme erfaringer med tvangsdeportationer og indespærringer af mindreårige. Og en britisk aftale med Rwanda, der sandsynligvis ligner den danske model, møder hård kritik. Den opfattes som et forsøg på at slippe for asylforpligtelserne, og det er sandsynligt, at den vil blive underkendt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.