Angry birds

TWITTER – fuglekvidder på dansk – har aldrig været et vældig præcist firmanavn. Kendt er den sociale mediemastodont jo ikke ligefrem for hyggelige sangtriller en søvnig søndag morgen. Og helt i Twitters ånd var reaktionen da også i vide kredse i denne uge, da Tesla- og SpaceX-stifteren Elon Musk købte hele butikken for, hvad der vel svarer til et mindre lands årlige bnp. Topfigurer hos Demokraterne i USA har kaldt overtagelsen »farlig for demokratiet« og alverdens diktatorers våde drøm, som om tyranner har dyrket deres særlige ondskab ved at give ordet mere frit. Det sidste har Elon Musk erklæret, at han vil med købet. Moderationsfiltrene på Twitter skal gøres mere gennemtrængelige.

ER reaktionen et tegn på, at hadtale trives fortræffeligt hos dem, som ellers ønsker det fjernet fra internettet, er det ikke tilfældigt, at utilfredsheden mestendels har manifesteret sig på Demokraternes side af det amerikanske politiske spektrum. Twitter er et hjemsted for forskere, journalister, aktivister, politikere og andre meningsmagere og blev skabt i den ånd at være klodens frieste talerstol. I løbet af de seneste år er det dog primært blevet en opholdsstue for USAs (og andre vestlige landes) venstrefløj, ikke mindst den mere intolerante del. Derved afspejler Twitter den politiske frontkrig, der rev landet over med valget af Donald Trump i 2016. Han fik selv toneangivende og hæderværdige medier til at miste besindelsen og forvandle sig til rene partiorganer. Den fælles brede offentlighed, som medierne burde tjene, forsvandt. Siden har de store koncerner appelleret til hver sin stadig mere isolerede og selvopgejlede politiske stamme. Twitter, som med Trump fik et akut mere anstrengt forhold til sine oprindelige principper, har således censureret historier og teorier, der ikke var i sync med moderkirken, skønt de viste sig at være valide.