Da The New York Times bragte et stort portræt af Mette Frederiksen i februar 2025, var det for at vise amerikanske læsere, at det ikke er en naturlov, at venstrefløjen bløder vælgere og taber valg til højrepopulister – som de selv havde oplevet ved præsidentvalget året forinden. Mette Frederiksens opskrift på succes var at rykke til højre på indvandring og til venstre på omfordeling.

Det var en anden model end den, mange på venstrefløjen tidligere havde abonneret på. Den blev i 2007 formuleret af den norske journalist Magnus Marsdal i bogen, Frp-koden, som meget kort fortalt gik ud på, at landets socialdemokrater med inspiration fra Fremskrittspartiet måtte genskabe kontakten til arbejderklassen, vise dens kultur og værdier respekt og igen fokusere på fordelingspolitik og klassekamp, hvis de skulle genvinde de tabte vælgere. Marsdal foreslog dog aldrig, at man skulle stramme udlændingepolitikken. Han så diskussionen som noget sekundært, en sideeffekt af det primære problem: kløften mellem de elitære socialdemokratiske politikere og deres vælgere.