Sværdet i stenen

OPGØRET om arvefølgen i Socialdemokratiet angår hele landet. Det handler om, hvem der bliver statsminister, når Mette Frederiksen som forventet forlader sin post i løbet af denne regeringsperiode. Nu står det klart, at hun opfatter sin nære allierede Peter Hummelgaard som den ridder, der skal trække sværdet ud af stenen. Den heftige ballade tyder på, at store dele af folketingsgruppen ikke mener den sag afgjort, og selvom man virkelig godt kunne tænke sig, at de vrede og skuffede stemmer forklarede deres sag åbent, er det åbenlyst: Mange års socialdemokratisk borgfred er slut.

OM de anonyme folketingsmedlemmer kan man sige, at det er de forsmåedes noget uværdige reaktion på at blive vraget. Om Mette Frederiksen, at hun åbenlyst har undervurderet potentialet for oprør, sandsynligvis påvirket af sin mangeårige, ubestridte position og nylige genindsættelse på tronen. Der er et element af hybris i den brutale begunstigelse af egne allierede. Men opgøret handler også om noget andet, og det er her, resten af landet bør have en stærk interesse i de interne stridigheder.