MED sin tredje regering har Mette Frederiksen placeret sig solidt i historiebøgerne. Det mest opsigtsvækkende er ikke at blive den længst siddende statsminister siden Thorvald Stauning. Det virkelig markante er de forhold, det sker under: I disse år bliver alle siddende demokratiske magthavere nemlig væltet af tronen ved først givne lejlighed. Magten skifter konstant, mistilliden til ansvarlige politikere gør genvalg umuligt. Så snart sejrsrunderne er slut, erstattes laurbærrene på hovedet med et skilt om halsen: Dead Man Walking.

Mette Frederiksen præsenterer regeringsgrundlaget for en ny regering på Marienborg i Kongens Lyngby. Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix.
Mette Frederiksen præsenterer regeringsgrundlaget for en ny regering på Marienborg i Kongens Lyngby. Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix.

STORE er Mette Frederiksens bedrifter altså alene ved, at hun stadig er statsminister. På trods af et elendigt valg, ja, flere elendige valg og udbredt mistillid, bliver hun siddende, selvom hun efterlod pengekassen tom og listen over skandaler fyldig. Det vidner om en imponerende standhaftighed, om nervøse danskeres higen efter en sikker hånd på roret og om virkelig talentløse politiske modstandere. Men Regeringen Mette Frederiksen III rejser et stadig ubesvaret spørgsmål: Hvad vil hun med sit kapitel i historiebogen? Hvad vil Mette Frederiksen med magten? Præsentationen af den nye regering svarer ikke på spørgsmålet, tværtimod. Regeringsgrundlaget ligner resultatet af en AI-chatbot, der er promptet således: »Giv mig alt, absolut alt det, en S-SF-M-R-regering støttet af venstrefløjen overhovedet kan tænkes at ville gennemføre nogensinde«. Det er som et menukort i en brunchrestaurant, hvor man selv sætter krydser og snildt kan kombinere æggekage med chokolademuffins.