Frankrig. En lille bretonsk landsby er pludselig blevet slagmark for et nationalt opgør om integration. For hvorfor skal flygtninge pludselig bosættes i provinsen: Er der virkelig tale om egnsudvikling, eller er det snarere, fordi storbyerne vil af med dem?

Macrons store befolknings­udskiftning

CALLAC – Der findes næppe en mere uventet hovedperson i den nationale franske immigrationsdebat end den lille bretonske landsby Callac.

Landsbyens kun godt 2.000 indbyggere bor for manges vedkommende i små charmerende kampestensmurede huse, der slynger sig op ad en forhøjning, som kulminerer knap 300 meter over havets overflade. Man kommer dertil med den lokale gris, der kun har en enkelt vogn, hvor konduktøren over højttaleren meddeler mig – den eneste passager – at »rejsende skal informere lokoføreren om, hvilken station de skal af på«.

asmu
(f. 1970) er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og Institut d'Études Politiques d'Aix-en-Provence. Aske er korrespondent i Frankrig, men skriver også om sikkerhedspolitik, europæiske forhold og økonomi, samt sprog, litteratur, kunst, kulturhistorie, mad og (natur)vin. Han har skrevet og bidraget til flere bøger heriblandt Kernevåben i knibe (1998), Turen går til EU (2001), Turen går til Paris (2009), Den rystede Republik - hvad i alverden er der galt med Frankrig? (2020) og Oh La La - Hvorfor er de så franske i Frankrig? (2022).

Andre læser også