Portræt. Alt omkring os er kemi, siger Morten Meldal, årets danske nobelprisvinder, der drømmer om sit fag om natten og byggede sit eget hjemmelaboratorium. Nu vil han have flere til at opleve den verden, han selv har skuet.

Drømme om kemi

Illustration: Rasmus Meisler

En af de første gange, jeg stod over for Morten Meldal, gik jeg til ham med en hård tackling. Det foregik på en indendørs fodboldbane, og mine 56 kilo var måske nok drevet af hidsig vilje til sejr, men de forslog intet i sammenstødet med den mere end 1,90 meter høje og solidt byggede Meldal. Jeg endte fladt på gulvet, hvor jeg dækkede over skammen med forargede råb om frispark og brutalitet.

»Surrealistisk,« siger Meldal, da jeg møder ham i dag. Ikke om episoden fra de tidlige 1990ere, hvor han forskede på Carlsberg Laboratorium i Valby og stillede op for sin afdeling i den årlige Bunsenbrænder Cup. Men om oplevelsen af at modtage Nobelprisen i kemi.

lofr
(f. 1966) er journalist og forfatter samt ph.d. i neurobiologi uddannet i Danmark og USA. Hun skriver især om biologi, psykologi, psykiatri og etik og har modtaget en række priser, herunder Den Store Publicistpris, Søren Gyldendal Prisen, European Science Writers Award, AAAS Kavli Science Journalism Award og blev i 2020 tildelt Statens Kunstfonds hæderspris. Er desuden vært på podcasten 24 Spørgsmål til professoren, har produceret flere videnskabsserier for DR og har sammen med instruktør Pernille Rose Grønkjær lavet de prisbelønnede dokumentarfilm Genetic Me og Hunting for Hedonia. Har skrevet en række bøger, som er udkommet på flere sprog, senest bogen Størst af alt – Om kærlighedens natur.

Andre læser også