Lad dem spise havregryn

Efter næste valg vil et flertal i Folketinget med stor sandsynlighed vedtage, at unge fremover kun får SU i den tid, det tager at gennemføre et studium. Der vil ikke længere, som i dag, være ekstrastipendier til den, der vælger om og læser noget andet, eller bliver forsinket. Som forventet er der store protester over denne omkalibrering af den statslige uddannelsesmaskine, ikke mindst på universiteterne.

Det er oplagt at bebrejde de protesterende studerende, at de opfører sig forkælet. Dansk SU er uhørt høj – selv Norge og Sverige har ikke noget, der ligner. Kan det virkelig være urimeligt at begrænse ydelsen til den tid, det faktisk tager at gennemføre en uddannelse? I sig selv er det jo en luksus at få penge for at studere på uddannelser, som er gratis. Hvor er det ellers muligt?

Folk med gode uddannelser tjener desuden langt mere end folk uden. Derfor kan man også bebrejde de studerende, der protesterer, og deres fagforeninger, at de ikke ser, at skattefinansieret SU er en overførsel af ressourcer fra under- til overklassen; fra de uuddannede til dem, der kommer til at leve længere, federe og bedre.

MEN DEN LIDT uskønne SU-debat er kun en konsekvens af, at Danmark i mange år har ført en skadelig politik mod de lange videregående uddannelser. Man investerer i det, der er uden om produktet, ikke i produktet i sig selv. Som en virksomhed, der fremstiller chokoladebarer af lav kvalitet, men spenderer milliarder på biografreklamer, der skal få folk til at spise dem.

De sidste mange års uddannelsespolitik har handlet om at lokke unge mennesker til at tage en uddannelse og derefter om at få dem til at gøre den færdig. I en fart. Derefter har man indført reformer, der skal sikre, at de unge også vælger den rigtige uddannelse. Altid disse små justeringer af maskinens gearing og brændselsforbrug.

Hvad der foregår, når man uddanner sig, har politikere og embedsmænd til gengæld ofret forbløffende lidt opmærksomhed. Mens man har fyret 20 milliarder om året af på SU, er kulturbærende fag blevet lukket, specialer kortet ned, dygtige lærere afskediget.

Med tiden er studerende, naturligt nok, kommet til at betragte sig selv som stressede funktionærer i en statslig produktionsvirksomhed, der skal levere afmålte kundskaber til tiden. Som sådan er det forståeligt, at de protesterer over en varslet lønnedgang. Måske er nuværende og kommende studerende endda blevet så indoktrineret af markedslogik, at de i deres sind føler sig identisk med produktet selv, små chokoladebarer af færdigheder, der en dag skal veksles til job, indtægt, skattebetalinger.

Hvis politikerne ville noget bedre for de unge, ville de tage de penge, som SU-forringelsen indbringer. For min skyld kunne de tage SU’en fra de kandidatstuderende også. Og derefter bruge hver en krone på sjovere, friere og uimodståelige uddannelser, der gav studerende den tid, de måtte ønske, til at læse, lytte, diskutere og udvikle sig.

Giv de studerende uddannelser, de selv er villige til at arbejde for. Giv dem noget, der er afsavn, hårde studiejob og havregryn værd.