Sparsomme gevinster

Mulighederne for at gennemføre hårde reformer, der øger arbejdsudbuddet betragteligt, er reelt ved at være udtømt. Sådan lyder vurderingen fra uafhængige økonomer. De betegner det samtidig som vanskeligt for regeringen at indfri sine egne reformmål. SVMs plan er, at man i denne valgperiode skal træffe beslutninger, der øger den strukturelle beskæftigelse med 45.000 fuldtidspersoner i 2030 og tilvejebringer ny finansiering for 11 milliarder kroner.

Et indledende delresultat er hjemme. Afskaffelsen af store bededag ventes ifølge Finansministeriets beregninger at øge den strukturelle beskæftigelse med 8.500 fuldtidspersoner i 2030. Det vil gavne samfundsøkonomien, men de politiske omkostninger har som bekendt været betydelige. Danskernes forståelse for at vinke farvel til en fridag har mildt sagt været til at overse, og det samme gælder harmonien mellem regeringstoppen og fagbevægelsen.

På bagkant af balladen er der kommet den første indikation af, at SVM-konstellationens reformvilje måske ikke er stålsat endda, når uvejret raser, og meningsmålingerne styrtdykker. Den såkaldte Arne Plus-ordnings foreløbige skæbne synes at vidne om, at der er grænser for, hvor meget modgang regeringen tåler. Arne Plus-ordningen rummer to elementer. Der skal ske forbedringer af retten til tidlig pension, Mette Frederiksens signaturprojekt med det folkelige navn Arne-pensionen. Seniorpensionen, der var Lars Løkkes tilbud til nedslidte, skal derimod forringes. Der er kun 11.000 borgere på Arne-pensionen, men 24.000 på den økonomisk mere attraktive seniorpension; her finder man årsagen til fagbevægelsens vrede over Arne Plus-forehavendet. Nu har regeringen så besluttet at overlade sagen til trepartsdrøftelser, hvor det forekommer illusorisk, at der kan skabes enighed om at forringe tilbagetrækningsordningen.

Værd at bemærke er, at Arne Plus-ordningen ikke ville give den store effekt på arbejdsudbuddet, nemlig relativt beskedne 2.500 personer. »Og hvis man snubler over de 2.500, er der pludselig lang vej til 45.000,« som lektor Søren Hove Ravn fra Københavns Universitet bemærker.

Det er reformer af tilbagetrækningsordningerne, der for alvor har øget arbejdsudbuddet blandt danskerne hidtil. Det dokumenteres af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvor statistikkerne går tilbage til 2004. Siden dengang er antallet af fuldtidspersoner på tilbagetrækningsydelser faldet med 164.000. Alene antallet af efterlønnere er reduceret med 140.000.

»Man kan hente noget arbejdsudbud ved at se på for eksempel dagpenge og kontanthjælp, men det er trods alt begrænset, hvor mange der er på de ydelser. Der er klart mere at hente på tilbagetrækningsområdet, fordi det rammer bredt. Men selv her er der i dag mindre at komme efter, end der tidligere har været. Og hvis man vil nå de 45.000 uden at røre ved tilbagetrækningen, sætter man under alle omstændigheder et betydeligt benspænd op for sig selv,« siger Søren Hove Ravn.

Begrænset potentiale

Ifølge professor Bent Greve fra Roskilde Universitet er der »ikke flere lavthængende frugter tilbage«, og han har mistro til, at der er mere at hente ved at ty til klassiske arbejdsudbudsreformer.

»Man har jo sænket ydelserne, man har forhøjet tilbagetrækningsalderen, og man har sikret, at der ikke sker modregning i folkepensionens grundbeløb. Det er begrænset, hvad der er tilbage, fordi vi i dag har utrolig mange i beskæftigelse. De, der er uden for arbejdsmarkedet, især når vi snakker om etniske danskere, er mennesker, der for hovedpartens vedkommende ikke kan arbejde; typisk på grund af alvorlig sygdom eller nedslidning. Derfor kan man ikke regne med at hente mere i øget arbejdsudbud ad den vej,« siger Bent Greve.

Professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet er enig. »Man kan sikkert stadig finde lidt ad de traditionelle veje, men det er svært at levere ret meget,« siger Bo Sandemann Rasmussen. Han tvivler også på, at det vil lykkes regeringen at få øget den strukturelle beskæftigelse med 45.000 fuldtidspersoner.

»Jeg mangler at se konkrete forslag, der overbeviser om, at potentialet kan blive forløst inden for de næste seks-syv år. Som det ser ud lige nu, har jeg ikke nogen stor tro på, at man kan lave noget, der rykker det helt vilde, så man kan nå målet i regeringsgrundlaget,« tilføjer Bo Sandemann Rasmussen.

Det hører med, at SVM nærer forhåbninger om at vriste mere arbejdsudbud ud af de unge på universiteterne. På tegnebrættet ligger et forslag om at fjerne det sjette SU-år, så de studerende kommer hurtigere ud i arbejde. Planen om at forkorte op mod halvdelen af kandidatuddannelserne har samme sigte. Bliver begge dele realiseret, forventes det at øge den strukturelle beskæftigelse med i alt 11.000 fuldtidspersoner i 2030.

I det hele taget har Mette Frederiksen i sin tid som statsminister haft øje for at trække mere arbejdsudbud ud af de unge fra de højere læreanstalter. Mandag trådte nye dagpengeregler i kraft, der forringer dimittendsatsen efter tre måneders ledighed og forkorter nyuddannedes ret til dagpenge fra hidtil to år til nu ét år.