Interview. Dorte Toft er blevet persona non grata i Dansk Kvindesamfund for at forfægte det biologiske køns betydning. Men hvad er der i de biologiske kvinders særlige private rum, og hvorfor må transkvinderne ikke komme derind?

Kvinden, de kaldte TERF

Det er en rutsjetur, feministen Dorte Toft har været på. Hun – der er 77 og journalist, kendt for afsløringen af svindleren Stein Bagger for omkring 15 år siden – var indtil for nylig velanskrevet i den feministiske bevægelse. Nu er hun efter eget udsagn blevet »kastet under bussen« af Dansk Kvindesamfund, der ikke længere deler hendes tweets, ej heller henviser til hendes artikler om kvindekampen. Ja, man tåler faktisk ikke længere at være forbundet med Dorte Toft overhovedet.

Årsagen er ironisk nok Dorte Tofts stålsatte insisteren på ordet »kvinde« i sine skriverier. For et par år siden begyndte hun at undre sig over, hvor det mon var forsvundet hen. Ikke herhjemme i første omgang, men i britiske medier og i de britiske myndigheders henvendelser til borgerne sås kvinde erstattet med kønsneutrale formuleringer som »halvdelen af befolkningen« eller »folk, der menstruerer«.

chzi
(f. 1977) skriver om samfund, debat og kulturliv, tegner »Hvad siger De?« samt avisstriben B’læst og er desuden stedfortrædende redaktør af kultursektionen. Han er kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet og tidligere chefredaktør på dette universitets avis. I 2025 udkom en bog med B’læst-striber. Zieler har modtaget Pingprisen for sit arbejde som bladtegner.

Andre læser også