I ugens løb har det kinesiske militær videreført sin kampagne for at straffe Taiwan, fordi øen tog imod besøg af Nancy Pelosi, formand for Repræsentanternes Hus i USA.

Folkets Befrielseshær bekendtgjorde onsdag en foreløbig afslutning på øvelser i umiddelbar nærhed af den taiwanske kystlinje, men understregede samtidig, at den ville fortsætte patruljer i området og »holde øje med situationen«.