Elitesporten har altid både på og uden for banen været en leg med ilden med risiko for at gå op i flammer. De mest ambitiøse personligheder – oftest drevet af penge, lidenskab og forfængelighed – vil succesen så meget, at de er villige til at gøre det meste.
Det er derfor, vi har regler. Gule kort og due diligence. Menneskets brændende sejrsvilje må som bekendt balanceres af kedelige paragraffer, og i de senere år er fristelserne ikke blevet færre.
Myndighederne i udholdenheds- og styrkesportsgrene som atletik, cykling, skisport, vægtløftning og orienteringsløb slås til stadighed med ulovlige, præstationsfremmende midler, mens taktikbaserede holdidrætter som fodbold og håndbold, hvor doping også forekommer, men er mindre udbredt, står med en mindst lige så alvorlig trussel: ulovlig betting og aftalt spil.
Seneste eksempel er TV 2 Sportens afsløring af en hemmeligholdt rapport, der mistænker 16 håndbolddommere, heriblandt flere ved det igangværende herre-VM, for matchfixing. Ifølge analysefirmaet Sportradar er der tale om 26 topkampe i 2016-17, hvor dommerne skulle have påvirket resultatet for at opnå en økonomisk fortjeneste.
En beslægtet forbindelse mellem sport og organiseret kriminalitet kan være under opsejling i engelsk fodbold.
For nylig blev en kinesisk milliardær, Alvin Chau, idømt 18 års fængsel i Macau. Han blev kendt skyldig i mere end 100 forhold i relation til illegal gambling for et samlet beløb svarende til 728 milliarder kroner. Og i sidste uge kunne Daily Mail så afsløre, at Chau, som før sin dom styrede gamblingimperiet SunCity, har forbindelser til techvirksomheden TGP.
Det engelske firma driver flere bettinghjemmesider og udsteder spillicens til udenlandske selskaber. TGP samarbejder desuden med otte asiatiske bettingselskaber, der har sponsorater i Premier League:
Sportsbet.io (Arsenal og Southampton), BK8 og Kaiyun Sports (begge Aston Villa), 8xBet (Manchester City), stake.uk.com (Everton), Fun88 (Tottenham og Newcastle), SBOTOP (Leeds) og 12bet.uk (Wolverhampton).
Daily Mail understreger, at der ikke er noget, som tyder på, at de involverede klubber har vidst besked om Chaus ugerninger. Ikke desto mindre har flere medlemmer af det britiske parlaments underhus afkrævet klubberne en forklaring.
»Premier League er en global succeshistorie og kan lide betydelig skade af denne forbindelse. Det bør ingen tage let på,« advarede den konservative Iain Duncan Smith.
Gambling Commission, der regulerer spilindustrien i Storbritannien, har ikke ønsket at udtale sig om sagen, alt imens Daily Mail videre har kunnet afdække, at ejerstrukturerne i flere af de asiatiske bettingselskaber er temmelig uigennemskuelige.
Manchester Citys partner, 8xBet, skulle angiveligt være ejet af en mand ved navn Ryan Li, der dog ikke har nogen offentlig profil. Samme virksomhed er tidligere blevet afsløret i at hyre en undertøjsmodel som »direktør« til en reklamevideo.
I Premier League har 40 procent af klubberne et bettingselskab som trøjesponsor. Andre steder gør nationale regler livet sværere for spiludbyderne. Ingen tyske og italienske klubber er iklædt bettingbrands, selvom italienerne fører intens kampagne for at få et forbud fra 2018 omstødt. To franske klubber (Troyes og Montpellier) og én spansk (Cádiz) har et spilselskab på brystet.
Men bettingindustrien kender andre veje. I England løber det glade budskab omkring på stadionernes elektroniske reklamebander, mens hele turneringer andre steder er sponsoreret af spiludbydere.
Den næstbedste danske række hedder eksempelvis ikke 1. division, men NordicBet Liga, et navn, som kommentatorer og studieværter på de rettighedshavende tv-kanaler forventes at bruge.
Ni ud af 12 Superliga-klubber har bettingfirmaer i deres sponsorportefølje, mens herre- og kvindelandsholdene reklamerer for Danske Spil.
Og så er der livespillene, der lokker med hurtige bets under tv-transmissionerne, samt de mange reklamer før og efter kampene. Begge dele er ifølge misbrugseksperter gift for den halve million spilafhængige voksne danskere. Siden liberaliseringen af markedet i 2012 er antallet af spilreklamer steget med 165 procent.
Den foregående regering gjorde faktisk tilløb til en regulering. I et udspil foreslog Socialdemokratiet et totalforbud mod bettingreklamer fra et kvarter før kampstart til et kvarter efter.
»Det vigtigste er, at vi får stoppet sammenblandingen mellem spilreklamer og sport i fjernsynet. En fodboldkamp er indhyllet i reklamer før, under og efter. Det skal forbydes,« tordnede skatteminister Jeppe Bruus (S) i Jyllands-Posten.
Bruus mente ligeledes, at tiden var kommet til at forbyde »autoriteter« som sportsfolk, influencere og skuespillere at medvirke i reklamer for spil. Et forslag, der dengang mødte skepsis blandt jurister, men som englænderne gennemførte i oktober. Siden er ingenting sket i Danmark.
Den professionelle fodbold opererer allerede med en bundgrænse. Ingen må reklamere for tobak, partipolitik, receptpligtig medicin, religiøse bevægelser og stærk alkohol. Med betting er det tilsyneladende anderledes, men hvorfor?
Fodboldoplevelsen er forbundet med betting, også historisk set, og grænserne er notorisk mudrede. Det er således ikke kun klubberne, men også formidlerne – journalister og tv-selskaber – der indgår i et afhængighedsforhold med de mere eller mindre lyssky spiludbydere. Tænk på en ugeavis som Tipsbladet.
Det er heller ikke længe siden, vi så journalister optræde som reklamesøjler for bettingselskaber før og efter de tv-kampe, hvori de selv skulle give den som uvildige fagfolk. Nettets globale natur, sportens evige hunger efter kapital og bettingindustriens uigennemskuelighed har gjort en uhellig alliance livsfarlig.
Tre pletskud
1. Den italienske storklub Juventus har fået en straf på 15 point for »uregelmæssigheder på transfermarkedet«, som det hedder. Hvad det betyder, forklarer ESPNs Gabriele Marcotti, en af Europas klogeste fodboldskribenter, i pædagogisk Q&A-form.
2. Mikhailo Mudrik er navnet på Chelseas nye kantspiller. Han er ukrainer, 21 år og spiller med »15 Mudryk« på trøjen (engelsk transskription), og så skulle han have scoret i sin debut mod Chelsea lørdag. Men sikke en spiller, sikke en fart! Næste gang han skal i aktion, er på fredag i lokalopgøret mod Fulham. Se ham lige.
3. England er den professionelle kvindefodbolds centrum. Det er, som hos mændene, her pengene og opmærksomheden er størst, og forholdene og faciliteterne bedst. Det sidste var dog ikke tilfældet på Chelseas hjemmebane Kingsmeadow mod Liverpool i weekenden, hvor frosten bed fra sig.
Bænkevarmer vender tilbage om 14 dage. Tak, fordi De læste med.
