Leder. Danmark burde være et svært bevæbnet pindsvin. Men vi er en lille tyk hund med alt for korte ben. Slagsmålet om bededagen viser, at vi endnu ikke har forstået, hvad Ruslands krig betyder for os.
Krigen ude og hjemme
HER i landet diskuterer vi nu det store spørgsmål om store bededags eventuelle afskaffelse. Men lad os først vende blikket mod krigen derude; Ruslands overfald på Ukraine, som snart har varet i et år. Ingen ved endnu, præcis hvor mange ukrainske civile der er blevet dræbt. De mest konservative estimater siger 9.000. Mere realistisk er mange flere. Over 10.000 ukrainske soldater er døde. Læg dertil antallet af sårede, lemlæstede, traumatiserede. Og ødelæggelsen af landets økonomi, infrastruktur og natur. Europas største land, smadret af en ideologisk overfaldskrig.
ER mange glædeligt overrasket over ukrainernes kampvilje, kan vi nu se, at Rusland vinder frem. Det ukrainske forsvar er svækket, stemningen i befolkningen pessimistisk. Et års statsterror har sin virkning. Hvor vil de russiske granater slå ned næste gang? Et elværk? Et indkøbscenter? Midt i en boligblok, som det skete forleden? Hvornår kommer det frygtede angreb fra nord? Hvad betyder den enorme mobilisering, Rusland har påbegyndt? Onsdag forsikrede Vladimir Putin igen sine landsmænd om, at han vil vinde krigen, koste hvad det vil. Det kræver, sagde han, vilje og tålmodighed. Man kan ikke klandre de ukrainere, der tænker: Putin har måske ret.
Del:
