Fravalgt. Fundet af en fjerde hjernehinde er det største i hjerneforskningen i lange tider. To af fagets danske stjerner har fået æren. De burde dele den med en ung brasilianer.
Hjernen bag
Inde bag pandebrasken og den yderste af menneskets tre kendte hjernehinder findes en fjerde hjernehinde, som ingen havde hørt om for to uger siden. Den adskiller den rene hjernevæske fra den beskidte. Det er så betydelig en opdagelse, at medier verden over skrev, at nu skal lærebøgerne skrives om. USAs ambassade gratulerede det danskledede forskerhold. En kur mod Parkinsons sygdom og alzheimers var rykket nærmere.
Fundet har betydning for »stort set alle« hjernesygdomme, sagde Maiken Nedergaard, den ene af de to forskere, som præsenterede studiet; Nedergaard omtales som en mulig dansk nobelpriskandidat, hun er chef for store laboratorier ved University of Rochester og Center for Translational Neuromedicine på Københavns Universitet.
Del: