Samfund

Flaskepost. Marie Antoinette von Lowzow reparerede skibsventilatorer og selvtilliden i Baltikum.

Komtessen

ppjo

Det var en opsigtsvækkende resolution, Europarådets Parlamentariske Forsamling vedtog i 1960. På et tidspunkt, da Den Kolde Krig var allermest bundfrossen, fordømte de europæiske politikere – for første gang – Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande. De erklærede samtidig, at Estland, Letland og Litauen altid ville høre til Europa og aldrig blive glemt af de demokratiske lande i vest.

Kvinden, som tog initiativ til resolutionen og fik den vedtaget, var Marie Antoinette von Lowzow, der fra 1950 til 1968 var medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Hun døde i 1985. I Danmark er hun vel nærmest glemt, men det er hun ikke i de baltiske lande.

ppjo
Poul Pilgaard Johnsen
(f. 1965) blev efter jurastudier på Aarhus Universitet uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1992. Han har arbejdet på Horsens Folkeblad, Jyske Vestkysten og Radio Gladsaxe og siden 1996 på Weekendavisen. I 2011 afslørede han hjerneforskeren Milena Penkowa og Danmarkshistoriens største sag om videnskabelig svindel, ligesom han bl.a. har dokumenteret, at den danske diplomat i Berlin Vincens Steensen-Leth under krigen hjalp Stauffenberg-gruppen, der forsøgte et attentat på Hitler, samt opklaret omstændighederne omkring forfatteren Herman Bangs død i et tog i USA. Han har skrevet bøgerne Tandlægens masker, Forførerne, Flaskens ånd, Generalen – Kjeld Hillingsø og Det fordømte menneske – Jørgen Leth og den nye sædelighedsfejde.
ppjo@weekendavisen.dk

Andre læser også

  • Samfund
    Abonnement
    Antons arv

    Flaskepost. En sort slave fra Vestindien havde søskende, som aldrig havde hørt om Jesus. Det æggede missionærer i Herrnhut til at rejse ud.

  • Samfund
    Abonnement
    Faderkomplekset

    Forældreskab. Ny forskning viser, hvordan mænd rent fysisk og hormonelt tilpasser sig rollen som far, og deres betydning for barnet er enorm.

    Oplæst
    Lone Frank
  • Ideer
    Abonnement
    Uønsket post

    Forskerklumme. I 1700-tallet kunne befolkningen komme i kontakt med deres konge ved hjælp af såkaldte supplikker. Der er dog ikke meget, der tyder på, at statsmagten var særlig interesseret i undersåtternes meninger og kvaler.

    Ulrik Langen