Flaskepost. En sort slave fra Vestindien havde søskende, som aldrig havde hørt om Jesus. Det æggede missionærer i Herrnhut til at rejse ud.
Antons arv
DEN TYSKE GREVE Nikolaus Ludwig von Zinzendorf kom til København i sommeren 1731. Anledningen til hans besøg var salvingen den 6. juni i Frederiksborg Slotskirke af den nye konge, Christian 6. – hvis hustru greven langt ude var i familie med – men det var slaven Anton, der gjorde størst indtryk på den tilrejsende.
Anton var sort og gjorde tjeneste hos direktøren for det Vestindiske Kompagni, greve F.A. Danneskiold-Laurvigen, hvor Zinzendorf mødte slaven. Anton fortalte den tyske greve om sine søskende på Sankt Thomas, der aldrig havde hørt om Jesus, og det berørte i den grad Zinzendorf, som havde grundlagt den pietistiske Brødremenighed i byen Herrnhut. Han var også menighedens biskop.
Del: