Flaskepost. Et sted må der være en ledig ager lige til at høste, mente De Radikale i 1973. Ligesom i dag.
Jordskred
På det radikale nytårsstævne i januar 1973 havde partiets parlamentariske leder udtalt tanker så dybe og betydningsfulde, at man mente dem egnede for en bredere kreds. Således udkom i marts samme år en lille pjece med en stor titel: Nyborg Strand Talen – Det Radikale Venstre i 70ernes nye politiske situation og med lederens tillidsvækkende kontrafej fyldende det meste af forsiden.
Hilmar Baunsgaard var ikke hvem som helst. Foruden at være leder for De Radikale var han uddannet købmand, han havde mandatvindende tv-tække, og han anførte VKR-regeringen fra 1968 til 1971 som statsminister. 52 år og med mod på magt.
Del: