Honningfælden

Nyheder om kunstig intelligens handler ikke kun om datacentre, og hvordan vi muligvis står over for dommedag eller måske kun permanent arbejdsløshed. Der er også kulørte historier. Eksempelvis er det netop kommet frem, at Nvidia-direktøren Jensen Huang muligvis har været offer for noget så gammeldags som en honey trap.

Torsdag i sidste uge kunne The New York Times afsløre, at Nvidia-direktøren var målet for en kinesisk spion ved navn Alice Huang, der til daglig arbejder i en lederstilling i Singapore-firmaet Megaspeed, som udbyder cloudløsninger. Det er i sig selv særdeles opsigtsvækkende, da Nvidia er verdens førende producent af netop de mikrochip, der efterspørges af de største firmaer inden for kunstig intelligens. Siden Joe Biden var præsident, har amerikanerne forsøgt at begrænse Kinas adgang til disse chip for at beskytte USAs teknologiske førerposition.

I fredags tog historien sin kulørte drejning, da Financial Times afslørede, at amerikanske efterretningstjenester mener, at der har været et romantisk forhold mellem Jensen Huang og Alice Huang (der trods et fælles efternavn ikke har nogen familiemæssig relation). Alice Huang har derfor været en honey trap – en form for spion, der bruger sex og romantik til at lokke hemmeligheder ud af folk. Jensen Huang måtte krybe til korset. I går meddelte han til sin bestyrelse, at han havde været sin kone utro med den kinesiske kvinde, der menes at være spion.

Det er ikke en god historie for Donald Trump, der har udviklet et usædvanligt tæt forhold til Jensen Huang, der menes at være en af hans nærmeste rådgivere om kunstig intelligens. I maj cirkulerede et notat blandt højtstående folk i Trumps regering, der var skrevet af udenrigsminister Marco Rubio, som advarede om, at Jensen Huang havde et tæt forhold til en kinesisk spion. Det har muligvis været årsagen til, at Nvidia-direktøren oprindeligt ikke var inviteret med til et topmøde om kunstig intelligens i Beijing samme måned. Alligevel valgte Donald Trump at tage Jensen Huang med ombord på Air Force One, da flyet mellemlandede i Alaska.

Alice Huangs mission skulle have været at indsamle efterretninger om Nvidias mikrochip samt at få Jensen Huang til at presse den amerikanske præsident til at opgive de strenge sanktioner mod Kina. Det sidste er faktisk sket. Jensen Huang har forsøgt at overtale Donald Trump til at lempe sanktionerne – dog uden held. Det er dog uklart, om det er sket, fordi Alice Huang har påvirket ham til det.

Skandalehistorien er ikke kun dårligt nyt for Trump, Jensen Huang og hans hustru, men naturligvis også for Nvidia, der har en anslået markedsværdi på 4.500 milliarder dollar. For lidt over en måned siden var firmaet værdisat til 5.700 milliarder dollar. Det er 1.200 milliarder dollar, der er forsvundet på en måned.

Nedgangen skyldes dog ikke kun den kostbare affære, men at hele branchen står i en udsat position for tiden. Efter midtvejsvalget er det forventet, at etableringen af de mange nye datacentre, der skal drive teknologien og dermed væksten fremad, vil blive mødt med modstand i Kongressen. Datacentrene var et af valgkampens helt store temaer.

Nvidia har nu selv igangsat en undersøgelse.

I øvrigt ...

Mange danskere (mig) undrer sig i disse dage over, hvordan det kan være, at en taiwanesisk født amerikansk mangemilliardær hedder »Jensen« til fornavn. Det er der dog en god forklaring på. Hans oprindelige navn er nemlig Jen-Hsun. »Jensen« er således en amerikaniseret udgave af hans oprindelige kinesiske navn, hvor fornavn og efternavn i øvrigt er byttet rundt. Hans kinesiske navn er således Huang Jen-Hsun og er blevet til Jensen Huang. Alice Huang hedder heller ikke »Alice«, men Huang Le. »Alice« er derfor en amerikanisering af »Le«.

Men hvordan kan »Jensen« være en amerikanisering, når der rettelig er tale om et af de mest almindelige danske efternavne? Det skyldes, at »Jensen« også bruges som fornavn i USA – det er endda et af de navne, man giver til både drenge og piger. Der findes altså amerikanske kvinder, der hedder »Jensen« til fornavn. Ja, de er skøre derovre.