Illegal. Hvad skal der blive af cannabissalget, når Pusher Street lukker?

Hashens butiksdød

Foråret har ramt Christiania. Folk kommer cyklende hen ad brostenene på deres ladcykler med små børn ombord. Unge mænd iført sort tøj, kasket og solbriller hænger ud foran Fælleskøkkenet. En skaldet, gorillaformet mand med ansigtstatoveringer ryger en tosmøgs foran Abegrotten. Alt er næsten, som det plejer. Men også kun næsten, for noget er væk. Et stort skilt foran mig forklarer situationen: »Gennem en årrække er tilstedeværelsen af ekstremt voldelige bander tiltaget i sådan et omfang, at Christiania i fællesskab har besluttet at lukke Pusherstreet.«

Der hvor »Gaden« plejede at ligge, er samtlige brosten i dag gravet op og foræret væk som souvenirs. Det skete i lørdags under en større ceremoni, hvor både Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), og justitsminister Peter Hummelgaard (S) deltog. Sammen gravede de den første symbolske brosten op til ære for pressen og de mange fremmødte.

svil
(f. 1981) er journalist og kommentator. Han er uddannet i statskundskab ved Københavns Universitet. Villemoes' primære interesseområder er politik og samfund, religion, integration og kulturkampe. Han har skrevet for Weekendavisen siden 2011.

Andre læser også