Essay. Måske skyldes de omfattende tegn på mistrivsel blandt unge, at vi lader vores svaghed og sårbarhed være sandheden om os selv, skriver Lone Frank.
Det terapeutiserede liv
JEG HAR EN ungdomserindring, som stadig kan sende bølger af flovhed ind over mig. Det var i det første år af mit ph.d.-projekt, jeg var 6.000 kilometer hjemmefra, og alt gik skævt. Mine sarte cellekulturer blev inficeret af svamp, og det ene omhyggeligt forberedte laboratorieeksperiment efter det andet gik i vasken. Nu stod jeg på min britiske vejleders kontor med blanke øjne og kundgjorde, at jeg lige så godt kunne give op! Alt var imod mig, jeg ville aldrig blive til noget, det hele var omsonst!
John, som han hed, sad helt roligt, til jeg var færdig. »Gennemfør dit projekt, eller lad være, det er op til dig,« sagde han så. »Jeg gerne være din vejleder, men jeg nægter at være din terapeut.«
Del:
