Grønland. Der er trods diplomatiske forhandlinger stadig en amerikansk ambition om at overtage Grønland, advarer Lars Løkke Rasmussen.
Geden er ubarberet

Debatten om Grønland har handlet for meget om symboler og markeringer, mener udenrigsministeren. Nu bør den handle om 'nation building'. Foto: Ida Marie Odgaard, Scanpix
Der er al mulig grund til forvirring, hvis man forsøger at forstå USAs strategi i forhold til Grønland og Rigsfællesskabet. Den ene dag er der seriøse forhandlinger mellem topembedsmænd i en arbejdsgruppe. Den næste dag hælder Donald Trumps nære allierede, senator Lindsey Graham, en verbal skraldespand i hovedet på grønlandske og danske politikere. Og kort efter bebuder præsidenten, at han vil sende et hospitalsskib til Grønland, som i amerikansk optik er uden sundhedsvæsen. Taler den amerikanske regering bevidst med to tunger, eller er der to grupperinger, der ikke taler med hinanden? Og hvem af dem forhandler vi i givet fald med?
Det rette sted at stille spørgsmålet er vel hos udenrigsministeren Lars Løkke Rasmussen, der tager imod på sit kontor på Asiatisk Plads – dagen før statsminister Mette Frederiksen udskriver folketingsvalg. Han advarer klart imod at tro, at krisen er overstået, selvom den i perioder forsvinder fra offentligheden.
Del:
