Fra havet til strædet 

VALGET i Grønland mindede om en af de sværeste manøvrer på vandet, der findes: Når en kajak vælter, kan de dygtigste dreje den hele vejen rundt og komme op på den anden side. Det ser ret simpelt ud, men det kræver stor styrke og teknik. Kæntrer man i iskoldt vand, kan manøvren være livreddende. Den kaldes et grønlandsk rul, også kendt som en grønlændervending, og tirsdagens valg var imponerende udført: Vælgerne har i de seneste måneder været presset til det yderste, landet var i risiko for en eksistentiel kæntring – men vælgerne holdt vejret, vendte skuden og kom op i den frie luft igen.

VAR valget en sejr for Demokraatit, et parti, som vel de færreste danskere nogensinde har hørt om, var det også på flere måder historisk. Et er, at vælgerne – som i hele den demokratiske verden i denne tid – forkaster det siddende regeringsparti i protest, noget andet og skelsættende, at de gjorde et borgerligt parti til det største. Det er dybt betydningsfuldt i en socialistisk politisk kultur med kollektivt ejerskab af jorden og fastfrosset konsensus om en meget stor velfærdsstat. Jens-Frederik Nielsen, den kommende regeringsleder, er ikke just Margaret Thatcher, men mindre kan også gøre det.