I JUNI UDSENDTE Sundhedsstyrelsen nye anbefalinger til borgernes skærmbrug. Her står blandt andet, at børn under to år slet ikke bør se på en skærm uden »aktivt samvær« med en voksen:

»Det kan f. eks. være højtlæsning fra skærmen, se på fotos af familien, se korte tegnefilm og tale om handlingen eller med et skærmopkald til familiemedlemmer og gode venner.«

Sundhedsstyrelsen kommunikerer, som om borgerne ikke kan tænke selv, men faktisk kunne deres egen rådgiver, professor Trine Flensborg-Madsen, ikke gøre rede for det videnskabelige grundlag bag anbefalingerne. Tidligere på måneden erkendte hun i Berlingskes podcast Pilestræde, at hun i stedet følger et forsigtighedsprincip:

»Det er, fordi det efterhånden bliver sværere og sværere at finde nogen studier, der viser, at der skulle være nogen som helst gavnlig effekt af, at små børn sidder og kigger på en skærm,« sagde hun.

Arkivfoto: Liselotte Sabroe, Scanpix
Arkivfoto: Liselotte Sabroe, Scanpix Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Er det virkelig videnskab? Tror nogen på, at et barn på under to år tager skade af at se en YouTube-video med gravkøer ved køkkenbordet, mens forældrene laver mad?

SKÆRMTID ER BLOT et af flere områder, hvor Sundhedsstyrelsens anbefalinger ligner overformynderi snarere end oplysning. I stedet for at appellere til almindelige menneskers sunde fornuft søsætter man puritanske skræmmekampagner. 

For eksempel anbefaler Sundhedsstyrelsen fuld amning af babyer, til de er seks måneder gamle, og delvis amning, til de er et år. Men kan Sundhedsstyrelsen påvise, at danske børn, der har fået modermælkserstatning, får et dårligere liv end deres klassekammerater?

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Hver dag udvælger vi og præsenterer dén historie, De ikke må gå glip af. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at man helt afstår fra alkohol, når man er gravid eller ammer, men kan man påvise, at børn, hvis mødre drak et glas rødvin i ny og næ, har taget udviklingsmæssigt skade?

Måske burde Sundhedsstyrelsen minde borgerne om, at børn er godt stillet, så længe de går mætte i seng, kommer til lægen, når de har brug for det, og i øvrigt har forældre, der elsker dem.

Senest har Fødevarestyrelsen også udsendt en anbefaling om, at borgerne højst bør spise fem håndfulde søde sager om ugen, mens børn under fire år slet ikke bør spise noget. Der er nemlig »reelt ikke plads til snacks og søde sager (og søde drikkevarer), hvis de mindste børn samtidig skal have plads til en sund og varieret kost, som dækker deres næringsbehov«.

Påstår Fødevarestyrelsen i ramme alvor, at børn under fire bliver fejlernæret, fordi de spiser is i varmen eller får pandekager til morgenmad? 

MÅSKE BURDE DET offentlige tage på en studietur til de udviklingslande, hvor børn reelt fejlernæres eller dør af sygdomme, vi for længst har udryddet i Skandinavien.

Paradoksalt nok spreder alle disse anbefalinger ikke tryghed. De spreder usikkerhed. Jo mindre staten tør overlade til vores egen dømmekraft, jo mere bange bliver vi for, om vi gør det rigtige. 

Det giver ikke mening, at vi opdrager vores børn til at være selvstændige og mærke efter i sig selv, når de voksne samtidig bliver mere og mere afhængige af en højere autoritets godkendelse.