DA METTE FREDERIKSEN for nylig talte til det kommunale topmøde i Aalborg, havde hun to budskaber. Det ene handlede om kriser. Det andet om frisættelse af den offentlige sektor. Dobbeltbudskabet understreger vanskeligheden i den socialdemokratiske balancegang. Kort sagt Mette Frederiksens forhold til velfærdsstaten og i forlængelse heraf partiets position som forvalter af sin folkelige arv.

På den ene side er SVM-regeringen et teknokratisk projekt. Den er sat i verden for at håndtere det, Frederiksen opfatter som en eksistentiel krise for velfærdsstaten. Regeringen giver parlamentarisk muskelkraft til at gøre det ene fornødne: arbejdsudbudsreformer.